søndag den 10. august 2008

Peddersen og Findus' pandekagekage

Hvis I også godt vil lave den, så skal I bruge 5 æg, 6 dl mælk, 1 tsk salt, 2 spsk sukker, 5 dl mel, 1 dl vand, 2 spsk smør, 2 dl piskefløde og et ½ glas marmelade, når den skal lægges sammen. Først skal I lægge en pandekage, så skal I tage en klat marmelade og smøre den ud. Så skal der lægges en pandekage ovenpå. Og så skal I tage en klat flødeskum på og smøre ud. Det skal I gøre i tretten lag i den rækkefølge. Færdig! Og det kommer til at smage godt.

søndag den 8. juni 2008

Morgentortilla

Her skræller jeg kartofler til Morgentortillas. Der var også pølse, tomater og ægggefyld i. Jeg kan ikke huske om det smagte godt, men det tror jeg.

Opskriften findes i Børnenes sunde og sjove kogebog, side 32.

søndag den 18. maj 2008

Æggebomber

Æggebomber er verdens letteste ret at lave. Man skal bare udhule en bolle og putte æggesalat i. Og måske tomater og purløg. Det smager kolosalt godt.

Opskriften findes i Børnenes sunde & sjove kogebog, side 30.

mandag den 5. maj 2008

Majspandekager med bacon

Majspandekager smager godt. Vi gav alle fire topkarakter til retten. Jeg hældte dej op på panden. Det tog lang tid at lave alle pandekagerne.

Opskriften findes i Børnenes sunde & sjove kogebog, side 50.

søndag den 4. maj 2008

De sødeste juleboller

Jeg lavede Bamses bedste juleboller. Opskriften kan man kun printe ud om julen fra Bamses hjemmeside. Det var sjovt at forme bollerne med fingrene.

søndag den 13. april 2008

Pølseret

Jeg elsker den pølseret. Jeg skar pølserne i stykker. Jeg pillede også et rødløg. Der var kartoffelmos til - og jeg gav retten 20 stjerner.

Opskriften er i "Børnenes sunde & sjove kogebog" side 80.

søndag den 6. april 2008

Fiskepinde med polenta og søde kartofler

Det var hårdt at skære de store søde kartofler i stykker. De ligner gulerødder. Mor skar alle fiskepindene - jeg syns det var for svært. Men jeg puttede dem i æg, så polentaen kunne hænge fast.

Opskriften er i "Børnenes sunde & sjove kogebog" side 82.

søndag den 30. marts 2008

Amerikanske pandekager med ahornsirup og hindbær og brombær

Jeg elsker pandekager. De smager godt og er sjove at lave - og spise. Vi havde noget fint canadisk ahornsirup, men det smager ikke godt, syns jeg. Jeg vil have sirup fra roer. Brombær er det bedste.

mandag den 17. marts 2008

Bagte æg i skinkesvøb

Det her er en af de letteste retter jeg har lavet. Og en af de lækreste. Ægget smagte allerbedst. Jeg hældte dem selv ned i formen.

søndag den 9. marts 2008

Hasselback-kartofler med laks

Jeg lavede hasselback-kartofler sammen med morfar. Jeg skrællede kartofler og lavede lange snit i dem. Morfar skrællede enderne på kartoflerne. Mor stegte laksen.

søndag den 2. marts 2008

Stjerneskud

Jeg elsker stjerneskud. Det er den flotteste ret, jeg har lavet. Men jeg kunne ikke så godt lide kaviaren. Jeg spiste det hele - undtaget skorpen.

Spyd

Jeg har lavet spyd med forskellige ting på. Der var pølse, agurk, tomat og peberfrugt på. Og så en spyd-pind. Det var sjovt at stikke tingene på pinden.

søndag den 17. februar 2008

Fiskefiletter

Vi lavede det af frisk fisk. Det var ret klamt at røre ved. Det bedste var at dyppe dem i æggesovsen og så over i mel bagefter.

søndag den 3. februar 2008

Kartoffelmos & koteletter

Det var lidt svært at skrælle det sidste skræld af kartoflerne. Det sjoveste var at spise kartoffelmosen. På den første portion kartoffelmos var der er "T" af ketchup. På den næsate var der et "H", og på den tredie portion var der et "O", "M", "A" og "S".

mandag den 28. januar 2008

Pitabrød og Boesen

Jeg elsker pitabrød, og det har jeg lavet til aftensmad. Der var agurk, æg, tunsalat, majs og rød peber i. Vi så håndbold-finale, mens vi spiste dem. Min yndlingsspiller er Lasse Boesen - han har nummer 4.

søndag den 20. januar 2008

Pizza

Jeg har lavet pizza. Jeg fik skinke og majs på. De andre fik også ost og ananas på. Det sjoveste var at bokse i dejen. Vi fik også frosne ærter til.

lørdag den 12. januar 2008

Landgangsbrød til børnehaven

Jeg lavede landgangsbrød til hele børnehaven. Jeg spiste tre stykker med rullepølse og et stykke med hamburgerryg, da vi fik dem i børnehaven.

Kinesiske nudler

Jeg har lavet kinesiske nudler og kødboller og slikærter. Jeg puttede soya på - både den med salt (i den røde flaske) og den uden salt (i den grønne flaske). Jeg spiste med spisepinde. Det var let, fordi jeg har prøvet det før.

søndag den 6. januar 2008

Landgangsbrød

Jeg har lavet landgangsbrød. Det flotteste er, når alt pålægget er lagt på brødene. Jeg synes at det med rullepølse og æg er det allerbedste.